Kortet viser en landsdækkende klassificering og udbredelse af jordarter (fortrinsvis glaciale og postglaciale sedimenter) i landoverfladen af Danmark. Kortet er baseret på Danmarks Digitale Jordartskort 1:25 000 i de områder der er kortlagt. Øvrige områder er tolket ud fra boringsoplysninger, landskabs analyse eller anden tilgængelig information. Jordarterne er inddelt i 12 forskellige typer og kortet er derfor en forsimplet udgave af Danmarks Digitale jordartskort 1:25 000. Der er under compileringen sket en forskubning af kortet i visse områder. Dette kan tilsammen give en usikkerhed på op til 200 m, enkelte steder lidt mere. Kortet er således egnet til undervisningsbrug og som baggrund for andre korttemaer i målestoksforholdet 1:200 000. Kortet kan ikke anbefales brugt i sagsbehandling eller til andre formål hvor større præcision er påkrævet.
Kortet er udgivet i GEUS rapport 2011/19.